Udgivet i Skriv en kommentar

Skønne druer

Solen brager derudaf og der er modne frugter over det hele. Den anden dag var jeg forbi en god ven som havde for mange druer. Det er der jo heldigvis råd for, så jeg lavede et par flasker druesaft.

Det er drøn lækkert og sommer agtigt OG så er det helt vildt let at lave. Jeg kogte det op mens jeg lavede aftensmad. Der er altså ingen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme 🙂

Pluk alle de druer du kan! Opskriften her kan ganges op og ned.

Press druerne – det kan gøres med saftpresse eller med hænderne. Hvis du gør det med hænderne kan det sies gennem et stykke klæde og en sigte. Jeg synes det er hyggeligt med hænderne, men hvis man har en maskine, er det jo også super.

  • 1/2 l ren druesaft
  • 200 g rørsukker
  • 2 citroner eller 2 tsk citronsyre
  • atamon til at skylle flaskerne

Den rene druesaft koges op med sukker og citron. Flaskerne skoldes med kogene vand og derefter kan du give dem en god rystetur med atamon (eller vodka hvis ikke du er til det kunstige). Hæld saften på flaskerne mens den er brandvarm. Voila! Så er der saft.

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *