Udgivet i Skriv en kommentar

Noget om en hemmelighed

Jeg skal lige i gang igen. Jeg er jo ny i det her blogland og pludselig gik jeg i stå.

Det er en underlig størrelse, det der med at sidde og pille navle på åben skærm. For det er jo vi gør. Det skal jeg lige øve mig i. Men hvorfor gør du det så? Tænker du måske. Ja, det vil jeg rigtig gerne fortælle dig, men det er top secret indtil på fredag, så lover jeg også at løfte sløret.

Hæng på! Jeg glæder mig mega meget til at fortælle 🙂

Udgivet i 1 kommentar

Noget om gæstfrihed

I forgårs var vi inviteret til Eid hos vores gamle naboer.  Det var en first og vi var vældig spændte. Måske allermest på maden.

Familien som vi var på besøg hos er de dejligste mennesker, som dengang vi boede tæt på hinanden kom op med lækre retter når de havde for meget. Så vi vidste at der var lækkerier i vente.
Jeg fik lov til at se med mens herlighederne blev lavet og jeg har sneget mig til en opskrift på mine yndlings dimser, som jeg desværre ikke kan navnet på.
Fetaruller:

  • 1 feta
  • 1 kæmpe bundt persille
  • 1 løg
  • Forårsrulledej
  • Chili
  1. Hak løg og persille fint
  2. Mos feta, løg, persille, chili, salt og peber sammen
  3. Læg en skefuld i hjørnet af dejen. Rul hjørne snippen henover (diagonalt) og rul et par gange. Fold de to hjørner ind over og rul det sidste stramt. Læg dem så det sidste hjørne ligger nederst. Når de skal steges lægger du den nederst, på den måde undgår du at de går op.
  4. Steg og nydes varme

Velbekomme!

Udgivet i 1 kommentar

Noget om grin eller gråd

Jeg bliver tit spurgt hvorfor jeg er så glad. “Kan du ikke se verden er forfærdelig?!”, “Hele lortet braser sammen om ørerne på os og så står du der og griner!” Svaret er jo. Det kan jeg vel egentlig godt se. MEN jeg gider simpelthen ikke at fokusere på det. Hvis hele lortet vælter kan vi vel lige så godt grine af det.

Det her skal ikke et spirituelt indlæg eller noget. Jeg lufter bare tankerne, måske mest for at få styr på hovedet.

Jeg lever for tiden i efterdøningerne af et brud, med deleordning, samværsaftaler og kommunikation fra helvede. Jeg synes bestemt ikke det er fedt. Jeg tror heller ikke at det her er forumet for mig at lufte mine tanker omkring det, selvom Lord knows der er mange! MEN jeg gider godt at dele glæde.

Jeg var lidt nede igår og sad og gik mine billeder igennem for de sidste par uger. Jeg ved godt at jeg har haft en hyggelig sommer, selvom planerne blev ændret og vi aldrig kom udenfor landegrænsen. Men lige da jeg sad og havde ondt af mig selv, var det bare rart at kunne se på det. Jeg tror det er det jeg gør når det bliver svært. Jeg flytter fokus. Hokus pokus glæde i fokus.

Jeg nægter simpelthed at lade det dårlige fylde det hele. Jeg anerkender det er der og jeg ryger også i det, men satme nej om det skal have lov til at være hele min virkelighed. For slet ikke at tale om min søns. Han skal vide at verden er god, alle mennesker er venner (han måske bare ikke har mødt endnu), og at intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet (Håber I husker den reference – Tak Thomas Mygind).

Det skal grines væk! Start i en latterklub hvis du synes det er svært, så får du virkelig noget at grine af 🙂

Grin grimt og højt! Personligt har jeg et ansigt der krøller sig sammen, jeg får titusind dobbelthager og det er med dB på ca 110! Højt as fuck. Jeg har opgivet at rette på det, det kommer ikke til at ske. Selvom det kunne være lækkert med et lille yndigt ungpige grin, så er jeg vist bare mere en Havheksen Ursula kind og gal 🙂

Ha’ en grineren dag!

Udgivet i 4 kommentarer

Noget om Pride

COPENHAGEN PRIDE er ugen hvor vi fejrer diversitet, hylder minoriteter og smækker det hele sammen i en stor fest.

I morgen kan vi som land have lov til at have den fest. Den er ligefrem blevet udskældt for at være blevet for mainstream og kommerciel. Jeg forstår bevæggrunden – hvor er vi henne hvis man bare kan poste penge i en fest/sag, få en masse god PR og derfor ikke behøver at være et ordenligt firma resten af året, også kaldet pinkwashing. Det duer selvfølgelig ikke og hvor er det godt der er nogen som pointerer det. MEN hvor er det også fantastisk at denne dag er blevet mainstream!

I 9 lande er der dødsstraf for homoseksualitet. I mere end hvert 3. land i verdener er det ulovligt og strafbart at være homoseksuel. Hvert 3. land! WFT! Så vover jeg skindet og siger at det må være en sejr at mangfoldighed er noget vi kan fejre i vores land.

Jeg er med på at det ikke er alle som deltager i festlighederne der har et politisk udgangspunkt. Men er det så galt? De er jo med og bakker op. Alle ved unægteligt hvad vi fejrer. Er det så så slemt at det ikke er alle som er en del af miljøet eller det politiske arbejde. Det er da fantastisk hvis der bliver hvervet nogle, men uanset, er alle deltagerne med til at gøre det folkeligt og anerkendt.

Vi mangler stadig den rigtige retorik på mange punkter, MEN vi bevæger os hele tiden. Vi må anerkende fremskridtet. Sidste år blev det at være transkønnet stadig betragtet som en psykisk lidelse, men er nu blevet fjernet af sygdomslisten. På nogle hospitaler har man ændret betegnelsen “kønskorrigerende” operationer til “kønsbekræftende”.  Det er inkluderende og anerkendende!

Priden har i år også lagt vægt på minoriteter i minoriteter. Vi taler om hvordan mænd altid er de mest priviligerede, men en homoseksuel muslimsk mand møder stadig flere forhindringer end en homoseksuel vestlig kvinde. 

Denne uge er talerør for folk som ikke til dagligt bliver hørt. Hvis du færdes på Rådhuspladsen ugen igennem er der talks, debatter, oplæg og spændende foredrag. “Du skal jo nærmest springe ud som hetro” var der en veninde som sagde til mig på Rådhuspladsen! Det er så sjældent og værdifuldt for mennesker, der ellers altid er I undertal! Det må vi værne om og fortsat arbejde for! Uanset om du bare nyder din øl og grandprix hits (og ja, nu er jeg både diskriminerende og normativ) eller om du deltager politisk.

Det handler om alle menneskers vilkår. Det er også din fest. 

Det at skrive det her indlæg giver mig lidt sved på panden. Jeg kan ikke lade vær’ med at tænke på om jeg får hug for det. For det er en knivsæg at balancere på. Folk kæmper for retten til deres eksistens. Det er vigtigt. Men jeg håber du vil læse og forstå mit udgangspunkt i stedet for at diskutere mit ordvalg. Jeg har ikke til intention at støde nogen. Da jeg diskuterede det med en den anden dag kom vi frem til at der er så mange retninger i det her. Alle ønsker vi bedre vilkår for mennesker og større lighed, men vi arbejder forskelligt. Det er lidt en veganer vs vegetar problematik. Eller måske nærmere folk som spiser nedfaldsfrugt vs fleksitarer 🙂

Hvorfor er det så vigtigt for mig? Jeg er selv alternativt pigmenteret (igen – en joke), jeg bliver altid spurgt hvor jeg er fra. Sådan rigtigt altså. Jeg får at vide at jeg taler flot dansk – Abdel jeg føler med dig. Virkeligheden er at jeg er fra Danmark. Jeg har ophav fra en masse steder, men jeg har ikke andre kulturer. Jeg skal ofte retfærdiggøre min danskhed.  Jeg har aldrig ret til bare at være mig.

Så er der det med kroppen og vores seksuele preferencer. Jeg elsker mennesker! Alle mennesker. Jeg vil ikke puttes ned i en kasse. Jeg har været sammen med mænd og kvinder, men jeg synes ikke jeg passer ned i en særlig kasse og JEG har intet behov for at definere hvad jeg er til. Jeg tænder på energi. Nogle gange har den ét køn nogle gange et andet. Min præference er oftets mænd, men det betyder ikke at jeg ikke kan forelske mig i en kvinde. Det handler for mig om mennesket. Det er min ret og jeg vil have lov til at være. Bare være uden at skulle kæmpe og definere.

Jeg er brun, og jeg kan godt lide skønne mennesker. 

Endeligt håber jeg at mit barn kan få lov til at vokse op uden at skulle kæmpe for sin ret til at eksistere. Have lov til at leve og være glad, uden at behøve at tænke på om han har den forkerte farve eller forkerte præferencer.

Copenhagen Pride fejrer vores alle sammens ret til at være lige præcis de mennesker vi er. Uden kasser, uden fordomme, uden had. Priden tilbyder spejling og en sjælden følelse af normalhed for dem, der resten af året lever udenfor normerne. Priden giver styrke!

Alt er love herfra

Udgivet i Skriv en kommentar

Noget om hvidt papir

Jeg er frygtløs i mange aspekter af mit liv, men er der noget jeg er rigtig bange for (udover trolde på loftet – de er klart de værste), så er det et tomt stykke papir. Det tomme stykke papir inden en sang kommer til. Det her kræver nok en lille forhistorie, så hæng på, vi vender tilbage til det hvide papir.

Jeg er sanger og har i mange år sunget andres sange. Jeg har sunget og synger jazz, hvor man jo oftest læner sig op ad fantastiske standarder. Jeg har sunget timevis af balle (Balle = Røvballe = den slags musik man har til fester, bryllupper, firmafester og deslige). Jeg har sunget kor i X-Factor, til Eurovision, på masser af studieindspilninger. Jeg arbejdede en sæson som sanger i Cirkusbygningen og for tiden synger jeg kor for Patrick Dorgan. Masser af fantastiske jobs og sjove oplevelser. MEN en dag vågner man og vil have sit eget. Den dag er egentligt længe siden, for mit vedkommende. Jeg har bare været en stor tyk kylling.

Og her vender vi tilbage til papiret.

Hvis man vil have sit eget, må man skrive sit eget. Altså på det der papir. Det betyder at man ikke kan gemme sig bag andre genier. Man kan ikke bare få ros for en god version af et nummer. Nope. nix. Won’t do. Man skal skrive sit eget blev der sagt. Og det skal være godt skal det. Ikke bare lidt godt. GENIALT! Det er altså et ret stort pres til sådan stakkels stykke papir – og den som skriver på det.

Det sidste år har jeg taget tilløb. Jeg har arbejdet med nogle vildt dygtige mennesker. Jeg er kommet tættere og tættere på det jeg gerne vil. Jeg er der ikke endnu, men jeg kan se at jeg er på vej. Jeg har fundet dygtige mennesker at skrive med, for alt er bare lettere når man får lidt hjælp. Og så har jeg besluttet mig for at jeg skal udgive noget i år. Pt er der flere numre under udvikling og jeg arbejder sammen med folk som jeg virkelig beundre.

Den anden dag kom der gennembrud i historien om frygten for det hvide papir. Jeg skrev en tekst selv OG en melodi! BUM bare sådan. Hurra! Min gode ven og fantastiske pianist spyttede lækre akkorder ud og pludselig var jeg ikke så bange. Det her lyder helt sikkert underligt for nogen. Egentlig også for mig, for jeg har siddet i lignende situation før, hvor alt min kreativitet klappede i som en østers. Fuldstændig lukket ned. Men ikke der. Det kan godt være det ikke er en Cohen tekst, men det er min og den kom på papir. Jeg er så glad!

Så hey, hop lige ud og gør noget du tror du ikke tør! Hvis jeg kan, kan du også og man bliver glad i låget!

Go’ søndag 🙂

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Noget om blogger in spe

Jeg har brugt en del tankevirksomhed på hvordan det her blogunivers skal udformes. Ikke at jeg er landet på noget, men da jeg har tænkt at den skal kunne rumme en del mad, har jeg været ude at lure på mine søde kolleger.

Jeg kan der fornemme at alle altid har perfekte vægge, rum, service, osv. Fuck – jeg har kun hvide vægge med savsmuldsterpet. Fejl nr. 1  Jasmin ! Her lyver jeg selvfølgelig lidt, for jeg har en enkelt lyserød væg, men den skal I hurtigt nok blive trætte af.

Hvad gør man så? Nød lærer nøgen kvinde – at male 🙂 Jeg gik i Silvan og forsøgte at charme mig til et par plader. Det gik næsten. Jeg fik i hvert tilfælde lov til at finde nogle billige nogle i bunken med rester. Herefter fandt jeg møg billig kalkmaling i Netto. Vupti! Så er der backdrops! Nu skal jeg bare lære hvordan man tager de der helt afslappede-overhovedet-ikke-opsatte-sådan-står-min-mad-altid-billeder.