Udgivet i Skriv en kommentar

Onsdags Optur – Liker

For et par uger siden fik jeg lov til at være med i en musikvideo med HipSomHap – Liker. HipSomHap er en brandsej gruppe som laver børnerap.  I samarbejde med Fri for mobberi som er et intiativ fra Marryfonden, har de lavet sangen Liker. Det er en sang som sætter fokus på den gode tone på internettet.

Det er noget jeg synes er mega vigtigt at vi lærer vores unger. Vi skal ha afskaffet tasteturkrigerne og fremavlet en generation likere. Hvis jeg kan gi´ en thumbs up og bidrage til det, er det en no brainer!

Jeg håber at I vil gå ind og gi den en lytter og spille den for ungerne! De er altså super dejlige de kære HipSomHap! Måske man kan aspirere til en feat 😀

Du kan se videoen her: http://hipsomhap.nu/forside/youtube/

Ha en kæmpe Onsdags Optur derude!

Udgivet i Skriv en kommentar

Tourplan

Så kom det på plads – Jeg kommer rundt i landet her i april!

Jeg skal synge mine egne numre, både det du måske har hørt og det som ikke er udgivet endnu og jeg glæder mig helt vildt!

Vi kommer til at være på torve og deslige, så endelige lokationer følger 🙂

Vi har et par covernumre med også da jeg ikke har skrevet nok endnu, i hvert fald ikke nok som jeg har lyst til at spille for folk. Hvis du har nogle gode bud, er du meget velkommen til at skrive dem i kommentaren.

Jeg håber at der er rigtig mange af jer som vil komme og lytte og sige hej.

 

Kæmpe krammer!

Udgivet i 1 kommentar

Onsdags Optur –

Den her omgang Optur går ud til at køre på med det du elsker!

Jeg går jo og barsler med ny musik. desværre er det en lidt langsommelig proces, det der med at udgive musik. Så selvom numrene er færdige tager det lidt at få det ud. MEN mens vi venter tager jeg på tour og spiller det akustisk.

Jeg elsker at spille akustisk, fordi det på en eller andre måde giver numrene et andet output og liv. I dag er det meste popmusik fuldstændig gennemproduceret og vokalerne har været igennem tusind filtre. det synes jeg ikke nødvendigvis gør noget. Det er bare den lyd som er in. lige nu, MEN jeg er blevet gevaldigt skuffet de gange jeg har været til koncerter med nogen som så ikke kan levere live.  Det er umuligt at få samme lyd live, fordi du så står uden alle dine filtre, men så må man jo lave versioner som kan spilles live.

Det smukke ved at spille akustisk er nerven – synes jeg. det bliver mere nøgent, mere ærligt. Det kan jeg rigtig godt li’. Både at lytte til og synge. Derfor glæder jeg mig helt vildt til at komme land og rige rundt i april.

Jeg har tænkt lidt over om folk mon vil forstå de akustiske versioner, når originalen ikke engang i udgivet endnu, så det håber jeg 🙂 Ellers er der jo altid Kiss Like This at synge med på 🙂

Da jeg ikke helt kan fylde tiden ud, kommer der et par covernumre med også. Her vil jeg altså brænd gerne have din hjælp. Hvilke numre ville du brænd gerne høre mig synge? der bliver vist plads til 3 covernumre ud over min egen musik. SKYD!

Og glædelig onsdag!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Onsdags Optur – at stå på egne ben

Onsdags opturen i dag handler egentlig om noget der skete sidste onsdag.

Sidste onsdag spillede jeg min kommende single for en masse mennesker til et event. Det var voldsomt skræmmende!  Det er faktisk lige før at jeg vil gå så langt som at sige at det var mere skræmmende end DMGP. For det her nummer har jeg selv været med til at skrive. Det giver altså en anden følelse, for selvom jeg connectede med Kiss Like This, så er det ikke mine ord. Jeg elskede og elsker stadig energien og jeg synes det er sjovt at spille og performe det. MEN når man stiller sig op og synger noget hvor ordene er ens egne, er det bare anderledes.

Der var mange mennesker og det var event hvor folk mingler, så jeg forventede ikke fuldstændig ro, men følte alligevel at folk lyttede og bakkede op. Det var dejligt.

Vi spillede en akustisk version og det giver altid lidt til dynamikken. Jeg har været heldig at lokke dygtige Dennis Flachenberg med mig. Det er jeg vildt glad for! Og til april tager vi på tour med det. 28 byer bliver det til, så hold lige øje!

Nu knokler jeg for at det bliver udgivet hurtigst muligt, men sådan noget går der som regl lidt tid med 🙂

Kæmpe optur herfra

Udgivet i 1 kommentar

Melodi Grand Prix og hvad der skete…

Melodi Grand Prix og hvad der skete…

Jeg har prøvet at samle mine tanker omkring det vilde cirkus jeg lige har været en del af de sidste par måneder og som kulminerede i lørdags.

Siden jeg fik at vide at jeg skulle være med i Melodi Grand prix tilbage i november har det fyldt meget. Jeg har egentlig aldrig være til Grand Prix, men jeg er udpræget cirkushest! Efter at jeg var med Anja Nissen til Eurovision i 2017 har det været noget jeg havde lyst til at prøve kræfter med. Jeg skrev en hel masse sange og tog på sangskrivnings camps i året efter, men uden at have den rigtig sang. Da jeg hørte Kiss Like This i efteråret tænkte jeg ” Hold da op, den får da en på go´dawen, er det ikke lige lidt for meget?!” Men jo mere jeg hørte den jo bedre kunne jeg liden den. Den passer helt vildt godt til min energi og det var vigtigt for mig. Jeg elsker at synge store ballader, men jeg kunne ikke se for mig at det var det jeg skulle lige nu. Derfor blev jeg super forelsket i nummeret og endte med at sige ja tak til at synge det.

Hvis vi så spoler forbi månederne med prøver, praktik og presse. Ender vi i Herning i torsdags hvor jeg tog afsted med min maneger og min dejlige veninde Karen. Karen har syet det tøj jeg havde på og kan styre verden. Hun holdte styr på alt mens vi var afsted. Det var en gigantisk støtte <3

Vi blev indlogeret og gik en lang tur i skoven for at være klar til fredag.

Hele fredag var der prøver og en masse presse. Jeg var ikke helt tilfreds med min prøve. Tror vi nåede en gennemspilning 4 gange. Det er ikke vildt meget når man både skal holde styr på dansetrin, dansere, kameravinkler og sang. Derfor var jeg ret nervøs op til generalprøven om lørdagen. Generalprøven var en gennemspilning af hele showet. De tre første sange startede ude bagved. Da vi stod der og kiggede på åbningsshowet blev jeg simpelthen drøn nervøs. Det har jeg ikke prøvet siden jeg var meget meget ung. Generalprøven er den juryen bedømmer os udfra og altså ret vigtig – ikke særlig prøve agtigt at blive bedømt 🙂 Det gik ikke fantastisk. På det tidspunkt tror jeg også bare at man er nødt til at slippe det. Man kan jo hverken gøre fra eller til.

Da vi kom til selve showet var jeg bare parat. Jeg var spændt men ikke nervøs. Mens åbningsshowet kørte stod jeg bagved og smilede som en tosse. Jeg havde det SÅ godt og jeg glædede mig bare max til at gi’ den gas. Jeg var sindsygt glad for min præstation! Jeg synes det gik møg godt og jeg er vanvtigt stolt! Det var fuldstændigt fantastiske dansere jeg havde med og produktionen var kanon!

Jeg havde selv haft en finger med i spillet på det hele: Sendt farvekode til grafikeren, sendt inspirations billeder, designet kostume med Karen. Alle omkring mig havde løst deres job til UG! Jeg var SÅ glad! Og det er jeg stadig.

Selvfølgelig vil man gerne vinde, men folk har stemt og vindersangen er simpelthen usandsynligt godt skrevet. Det kan man bare ikke tage fra den. Så kæmpe tillykke til Love is Forever!

Hvad der sker nu vil tiden vise. Jeg har som altid mange jern i ilden 🙂 Jeg er ved at udgive næste single, jeg skal ud og spille en masse og der kommer til at ske spændende ting her på bloggen.

Jeg håber at I fortsat lytter og læser med 🙂

 

Kæmpe mandagskrammer!

 

Udgivet i 1 kommentar

Jeg må nive mig selv i armen

Jeg må nive mig selv i armen disse dage. Ved ikke om stjernerne bare står rigtigt, eller om det er fordi jeg arbejder benhårdt.

Udover musikken er en anden kæmpe drøm nemlig gået i opfyldelse. Jeg har fået lov til at dubbe tegnefilm. Til og med ikke bare en enkelt lille replik. Men altså en rigtig rolle. Eller flere rigtige roller er det blevet til.

Jeg har altid drømt om at dubbe! Jeg har flere gode venner som er topklasse til det og har gjort det siden de var børn. Det er bare en super svær branche at komme ind i når ikke man har gjort det fra barnsben eller er uddannet skuespiller. I efteråret tog jeg et kursus. Jeg havde på at jeg ville være lige så sej til det som jeg selv gik rundt og forestillede mig. Da ugen var overstået gik jeg hjem og bad til at der var nogen som hørte det og tænkte at det kunne bruges. Dagen efter ringede telefonen. Og den ringede ikke bare en gang 🙂 Det har resulteret i lidt serier og nogle sange, men mest aktuelt lige nu er nok Lego Filmen 2 og Vilde Rolf Smadre Internettet. I Lego filmen er jeg General Kaos som faktisk er en relativt stor rolle og I Vilde Rolf spiller jeg en af Shanks håndlangere. Jeg er åbenbart super duper som skurk – Er det noget jeg skal taget personligt 🙂

Jeg synes I skal hoppe ind og se dem! Det er topklasse underholdning. Jeg er simpelthen på halen over dobbeltheden i børnefilm i dag, der er så mange lag som sørger for at de voksne også er underholdt!

God fornøjelse!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Her er den så!

Her er den så!

Sangen og musikvideoen jeg har glædet mig helt vildt meget til at vise jer!

Hvis du har læst med tidligere ved du at det ikke kom let http://jasmingabay.dk/2019/01/25/ingen-flotte-piger-tak/

Det var svært at give slip, men jeg gjorde det og nu er resultatet her. Du kan se videoen her:

https://www.youtube.com/watch?v=nSpA93x8-i8&feature=youtu.be&fbclid=IwAR20e-bVC0qcWTQJrcOGB1h5mFWy98IVyvXHO3pPWnr03iYj-GczthEYuyM

Den kan også hentes på div streaming tjenester. Pt har Spotify den på forskellige playlister. Bla Den nye og New Music Friday. Det er jeg vanvittigt stolt af!

https://open.spotify.com/user/spotify/playlist/37i9dQZF1DWWuIAAkPM0Lu?_ga=2.82052566.1969109249.1549210526-469476098.1549210526&_gac=1.254029372.1549210533.EAIaIQobChMIusTm9vqf4AIVVKmaCh20cwlLEAAYASAAEgI0fvD_BwE

Håber I har en dejlig søndag!

Udgivet i 1 kommentar

Så kan det vist ikke holdes hemmeligt længere

Så kan det vist ikke holdes hemmeligt længere!

Endelig kom dagen hvor jeg må sige “Jeg skal være med i Dansk Melodi Grand Prix!” Og jeg glæder mig! Hold da op det har været længe undervejs 🙂 Nogle af jer havde gættet det. Der har da også været en del skriverier, men altså, nu er det offentligt 🙂

Jeg læste et sted at der var nogen som synes det var underligt at bagedamen skulle til at synge. Lad mig lige slå fast med syvtomme søm – JEG ER SANGER! Det er mit job og det har det været siden 2014. En gang i mellem har jeg undervist lidt i musik og sang, men det er altså mit erhverv. OG jeg elsker det! Bagningen var den lille hobby som tilfældigvis havnede på mange af jeres fjernsyn 🙂

Nu kommer jeg så til at stå der igen. Denne gang med min største passion. Jeg glæder mig simpelthen så utroligt meget. Dog er der også andre nerver på, for hvad nu hvis i bedre kan lide mine kager 😀 Jeg elsker selvfølgelig musik uanset, men der er lisom mere på spil. Det her er jo mit hjerteblod. Jeg elsker sangen jeg stiller op med. Den er skrevet af helt utroligt dygtige Lise Cable og Clara Sofie og produceret af Fredrik Sonefors. Det er et vildt stærkt hold.

For mig var det vigtigt at jeg kunne relatere til sangen. Min største conection med sangen er helt klart energien. Der er knald på fra start til slut. Den er forførende og sjov, legende og kæk! Jeg synes virkelig jeg har gjort det til min og jeg glæder mig til at i skal følge med! Sang nr.2 – Kiss like this! Du kan høre den her:

https://sonymusic.lnk.to/DMGP2019

 

Kæmpe krammer🎉🎉🎉

Udgivet i Skriv en kommentar

Imens herrerne vandt VM guld

Its a wrap!

Så blev musikvideoen skudt. På en højhellig søndag mens alle så håndboldherrerne blive verdensmestre. Tillykke med det i øvrigt☺️ 

Hvis du har læst med tidligere, ved du at jeg har været nervøs for det med at danse. OG at have lækre dansere. Igår skulle det  stå sin prøve. 

Og det gik. Det gik rigtig godt! Jeg har aldrig været glad for at se mig selv på billeder og da slet ikke på video. Jeg synes det er vildt grænseoverskridende. Da jeg så råfilmen efter igår var jeg ovenud lykkelig. Alle kom med deres A-game og de skønneste vibe – så kunne det kun gå godt. 

Alle som var på set havde en fuldstændig fabelagtig energi og var med til at jeg følte mig tryg og kunne levere.  

Det var uvirkeligt at sidde og se det igennem bagefter. Jeg blev ved med at tænke “hvem er hende den lækre der danser?” Det er sgu mig😁 og “hvad er det for en ny musikvideo? det er jo en rigtig en!” Og så er det sgu min! Fuldstændig uvirkeligt!!  

At kunne gå til det og ind i det uden forbehold er ikke noget jeg havde forestillet mig kunne ske!

For mig tror jeg at det handler om at give slip og turde levere. En kær veninde sagde til mig den anden dag “Du har været backingsanger i så mange år og det skal du ryste af. Der er ingen som gider at se på en artist som står og undskylder for sig selv.” Bum. Det er jo rigtigt nok. Jeg synes generelt ikke at jeg er en undskyldning for mig selv, men jeg har været i musikalske sammenhænge i så mange år, hvor det handler om at alt skal spille sammen. Når man er korsanger handler det om at tune ind på artisten, så de får det bedst muligt. Når man synger balle handler det meget om energien. Når man er en del af et ensemble handler det også om helheden. I Gospel og som dirigent handler det i høj grad om at få koret til at hænge sammen og lyde ens.

Nu står jeg så her og skal pludselig ikke blende ind. Det er mig som skal ha’ den. Det er da vildt skræmmende! For hvad hvis folk ikke kan lide det når man kommer med sit eget? Det har jeg besluttet mig for ikke at skænke flere tanker. Det her er mig. I hvert fald den version jeg er af mig lige nu. Det er det jeg kommer med og jeg synes det er relevant. Folk vil altid have en holdning. Både gode og dårlige og hvis vi skal rende rundt og tage os af det, ja, så kunne man jo ikke lave andet. Det her føles godt. Så here we go!

Der er forhåbentlig ikke længe til at jeg kan dele 🙂

 

Udgivet i 117 kommentarer

K O N K U R E N C E

Okay folkens, I var helt vildt mange som skrev omkring min dejlige trøje fra program 5. Ak og ve – den er fra London.

MEN men men, der var en af jer skønne læsere som gjorde mig opmærksom på at der findes et lille dansk mærke som hedder  LouLou Spakle https://m.facebook.com/loulousparkledk/ De er på facebook og insta og man kan bare skrive til dem.

Jeg blev ovenud lykkelig over at finde ud af at de eksisterer, for jeg elsker altså virkelig glitter 🙂 Og de har sååååå meget der glitre 🙂

Det her indlæg er ikke sponsoreret, men jeg har fået lov til at udlove en af deres fantastiske cardigans, så i den forstand er det vel en form for reklame. Jeg prøver stadig at hitte ud af de her regler.

Nå, men alt du skal gøre er at skrive en kommentar herunder indlægget hvad du vil have den på til 🙂 Du er selvfølgelig meget velkommen til at dele konkurrencen 🙂 Spred lidt glimmerkarma <3

Jeg trækker lod mellem kommentarerne d.20. Kl.19 🙂

Kæmpe kram til jer!