Udgivet i Skriv en kommentar

Barbecuenødder

Jeg elsker nødder! Alle nødder! Og mulighederne med dem er endeløse. Jeg er svært glad for de krydrede af slagsen. De er bare ekstra gode at have med på farten og så er det lidt ekstra lækkert at kunne stille de hjemmelavede på bordet når der kommer gæster.

Dem jeg lavede igår var med barbecue

  • 500 g nødder
  • 2 dl vand
  • 4 tsk hvidløgspulver
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk sød paprika
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk tørret ingefær
  • 1 tsk rålakridspulver

  1. Kog vand op med krydderierne, når saltet er opløst kommes nødderne i
  2. Lad nødderne trække i 25 min
  3. Bag ved 140 grader i 30 min

Vupti – mega let😊

Du kan lave det med lige præcis den smag du bedst kan lide. Bare husk at krydderier skal opløses i vandet eller ryger det bare af igen🙄

Udgivet i Skriv en kommentar

Brombærsirup

Selvom det lige nu er svært at forestille sig at sommeren stopper, så er det unægteligt hvad der snart må ske. Efteråret vil komme og så er det godt at have samlet til forråd.

Den her sirup er fantastisk til alt fra pandekager til havregrød. Smag af friske brombær og verdens smukkeste farve.

  • 500-700g brombær (alt afhængig af hvor saftige dine brombær er)
  • 500 g sukker

  1. Kog saften ud af dine brombær – Du skal bruge 3 dl
  2. Kom sukkeret i og kog op
  3. Det skal koge 15-30 min. Din sirup bliver tykkere jo længere du koger det.
  4. Hæld det på glas eller flaske

Velbekomme

Udgivet i Skriv en kommentar

Brombærmarmelade

Jeg havde vist lovet at der ville komme nogle brombær opskrifter. Pt ligner, mit ellers gule køkkengulv, en rødspætte. Der bliver eksperimenteret med brombær som aldrig før. Jeg lyver ikke når jeg siger at jeg plukker mellem 2-3 kg hver anden dag i min venindes have. Det er helt skørt.

Her kommer første lille opskrift. Den er let og hurtig og kan laves mens du laver havregrød til ungerne (eller heller Kellogs op, hvis du er mere til det). Her er ca til to glas:

  • 600 g brombær
  • 400 g sukker
  • 1 tsk citronsyre eller saft fra en citron
  • 1 tsk melamin hvis du vil have den tyknet lidt

  1. Skyl dine brombær forsigtigt
  2. Bland melamin og sukker
  3. Kog brombærerne op og kom sukker + melamin i når de er kogt lidt bløde – på den måde undgår du at det brænder på. Det gør det oftest på grund af sukkeret
  4. Smag til med citronsaft. Jeg kan bedst lide min syrlig, så jeg bruger to citroner.
  5. Fjern skummet når det er kogt op med sukker.
  6. Skold dine glas og kom en spsk atamon i. Ryst glasset og hæld det overskydende ud. Du kan også bruge vodka hvis du ikke bryde dig om atamon som jo er lidt kunstigt.
  7. Din marmelade er egentlig færdig nu, men hvis du nu er sådan en som ikke bryder sig om bær, kan du bare si’ det inden du hælder det på glas. Hvis du gør det skal du lige koge det op en gang til, så du er sikker på din marmelade kan holde sig længst muligt.

Et ekstra lille tip:

Hvis du ikke har en milliard til at købe fancy glas, kan man altid hoppe en tur i Netto og købe champignoner på glas. Deres glas har perfekt størrelse til marmelade og mærkatet kommer pænt af. Du kan evt klippe et stykke stof og binde det om. Vupti og så ligner det pludselig noget 🙂 Jeg laver en lille DIY i næste uge, hvis du lige skal have det vist.

Udgivet i Skriv en kommentar

Skønne druer

Solen brager derudaf og der er modne frugter over det hele. Den anden dag var jeg forbi en god ven som havde for mange druer. Det er der jo heldigvis råd for, så jeg lavede et par flasker druesaft.

Det er drøn lækkert og sommer agtigt OG så er det helt vildt let at lave. Jeg kogte det op mens jeg lavede aftensmad. Der er altså ingen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme 🙂

Pluk alle de druer du kan! Opskriften her kan ganges op og ned.

Press druerne – det kan gøres med saftpresse eller med hænderne. Hvis du gør det med hænderne kan det sies gennem et stykke klæde og en sigte. Jeg synes det er hyggeligt med hænderne, men hvis man har en maskine, er det jo også super.

  • 1/2 l ren druesaft
  • 200 g rørsukker
  • 2 citroner eller 2 tsk citronsyre
  • atamon til at skylle flaskerne

Den rene druesaft koges op med sukker og citron. Flaskerne skoldes med kogene vand og derefter kan du give dem en god rystetur med atamon (eller vodka hvis ikke du er til det kunstige). Hæld saften på flaskerne mens den er brandvarm. Voila! Så er der saft.

God fornøjelse!

Udgivet i Skriv en kommentar

Sommermad

Det bedste jeg ved er at være sammen med dejlige mennesker! Det giv er mig energi og enorme mængder livskvalitet. Skarpt i hælene på godt selskab er selvfølgelig god mad – i alle former!

Så da der var en ledig aften, fik jeg samlet en håndfuld af de gode og kastet lidt sommermad sammen.

Når det er varmt kan jeg bedst lide at holde det simpelt. Vi har SÅ fantastiske råvare i DK om sommeren. Vi fik nye kartofler med persille, Koldrøget makrel med friske ærter, radiser og rygeostecreme og hjerte salat med hindbær vinegrete. Så enkelt. Så godt!

Rygeostecreme:

  • 200g rygeost
  • 2 spsk creme fraiche 38%
  • salt, peber, cirton, honning

Hindbær vinaigrette:

  • 200g hindbær
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk balsamiko
  • 2 spske honnng
  • sirup, salt og peber

Man skal selvfølgelig også have cocktails, så jeg lavede en balje med noget lemonchelo jeg lavede sidste år. Fuldstændigt perfekt. Opskriften her kan ganges op efter ønske.

  • 2,5 cl lemonchello
  • 1,5 cl amaretto
  • 2 cl citronsaft
  • 2 cl gomme (sukkersirup)
  • en kvist timian

Den kan laves i en bowle hvis du får mange gæster eller shakes. Hvis du har en shaker er det max lækkert hvis du shaker med en æggehvide. Så får den det der lækre skum på toppen!

Velbekomme!

Udgivet i Skriv en kommentar

Bær bær bær

De sidste par uger har jeg været på rov hos venner og bekendte. Der er nemlig bær!

Det er der vist nogle af os, som er mere oppe og køre over end andre. Flere jeg kender er nemlig fuldstændig uberørte over det skattekammer, som er ved at flyde over i deres haver. One man’s trash is another (wo)man’s treasure. Så tak for det.

Jeg har plukket på livet løs og tænker at jeg hellere må få komponeret nogle opskrifter. Jeg er bare ikke rigtig nået til de pæne billeder af maden endnu, da det altid bliver spist inden. For det er nemlig dealen – Jeg får lov til at plukke og kommer så til gengæld med glas med lækker marmelade eller saft eller inviterer på kage. Så er alle glade og så var det pludselig vores allesammen skat.

Ud og pluk! Det er virkelig en taknemmelig råvare. Reglen må være at enten plukker man selv, ellers skynder man sig at gribe knoglen og få fat i nogle af os madtosser. Det er en win win, jeg lover personligt at kvittere med lækkerier, hvis du sender dine bær min vej 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Noget om hvidt papir

Jeg er frygtløs i mange aspekter af mit liv, men er der noget jeg er rigtig bange for (udover trolde på loftet – de er klart de værste), så er det et tomt stykke papir. Det tomme stykke papir inden en sang kommer til. Det her kræver nok en lille forhistorie, så hæng på, vi vender tilbage til det hvide papir.

Jeg er sanger og har i mange år sunget andres sange. Jeg har sunget og synger jazz, hvor man jo oftest læner sig op ad fantastiske standarder. Jeg har sunget timevis af balle (Balle = Røvballe = den slags musik man har til fester, bryllupper, firmafester og deslige). Jeg har sunget kor i X-Factor, til Eurovision, på masser af studieindspilninger. Jeg arbejdede en sæson som sanger i Cirkusbygningen og for tiden synger jeg kor for Patrick Dorgan. Masser af fantastiske jobs og sjove oplevelser. MEN en dag vågner man og vil have sit eget. Den dag er egentligt længe siden, for mit vedkommende. Jeg har bare været en stor tyk kylling.

Og her vender vi tilbage til papiret.

Hvis man vil have sit eget, må man skrive sit eget. Altså på det der papir. Det betyder at man ikke kan gemme sig bag andre genier. Man kan ikke bare få ros for en god version af et nummer. Nope. nix. Won’t do. Man skal skrive sit eget blev der sagt. Og det skal være godt skal det. Ikke bare lidt godt. GENIALT! Det er altså et ret stort pres til sådan stakkels stykke papir – og den som skriver på det.

Det sidste år har jeg taget tilløb. Jeg har arbejdet med nogle vildt dygtige mennesker. Jeg er kommet tættere og tættere på det jeg gerne vil. Jeg er der ikke endnu, men jeg kan se at jeg er på vej. Jeg har fundet dygtige mennesker at skrive med, for alt er bare lettere når man får lidt hjælp. Og så har jeg besluttet mig for at jeg skal udgive noget i år. Pt er der flere numre under udvikling og jeg arbejder sammen med folk som jeg virkelig beundre.

Den anden dag kom der gennembrud i historien om frygten for det hvide papir. Jeg skrev en tekst selv OG en melodi! BUM bare sådan. Hurra! Min gode ven og fantastiske pianist spyttede lækre akkorder ud og pludselig var jeg ikke så bange. Det her lyder helt sikkert underligt for nogen. Egentlig også for mig, for jeg har siddet i lignende situation før, hvor alt min kreativitet klappede i som en østers. Fuldstændig lukket ned. Men ikke der. Det kan godt være det ikke er en Cohen tekst, men det er min og den kom på papir. Jeg er så glad!

Så hey, hop lige ud og gør noget du tror du ikke tør! Hvis jeg kan, kan du også og man bliver glad i låget!

Go’ søndag 🙂

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Noget om blogger in spe

Jeg har brugt en del tankevirksomhed på hvordan det her blogunivers skal udformes. Ikke at jeg er landet på noget, men da jeg har tænkt at den skal kunne rumme en del mad, har jeg været ude at lure på mine søde kolleger.

Jeg kan der fornemme at alle altid har perfekte vægge, rum, service, osv. Fuck – jeg har kun hvide vægge med savsmuldsterpet. Fejl nr. 1  Jasmin ! Her lyver jeg selvfølgelig lidt, for jeg har en enkelt lyserød væg, men den skal I hurtigt nok blive trætte af.

Hvad gør man så? Nød lærer nøgen kvinde – at male 🙂 Jeg gik i Silvan og forsøgte at charme mig til et par plader. Det gik næsten. Jeg fik i hvert tilfælde lov til at finde nogle billige nogle i bunken med rester. Herefter fandt jeg møg billig kalkmaling i Netto. Vupti! Så er der backdrops! Nu skal jeg bare lære hvordan man tager de der helt afslappede-overhovedet-ikke-opsatte-sådan-står-min-mad-altid-billeder.

 

Udgivet i 2 kommentarer

Llama

Når København ligger hen i hedebølge og de heldige fortrækker til deres nordsjællandske sommerretreats, kan man godt blive lidt misundelig.

Personligt er jeg pt hårdt ramt af rejsefeber. Sommerhus i Tisvilde med de rige og smukke, kold hvidvin på stranden et sted under sydligere breddegrader, anything! Så jeg gjorde det eneste rigtige der er at gøre. Tog en smuttur til Sydamerika. Om ikke andet for en aften.

Bevæbnet med yndlings stilletter og fantastisk selskab tog vi på llama. Og Ay caramba hvor var det skønt.

Jeg er af den slags som ikke kan have en god aften, hvis tjeneren er en sur 18-årig som ser nogenlunde samme karisma som en våd karklud. Det duer ikke for mig. Få et job på et lager hvor dit sure ansigt ikke er til gene for nogen! Arhg! Fornem den indestængte aggression – Jeg arbejder på det. Det må blive et andet indlæg, for på llama mødte vi det modsatte. Sjældent har jeg set så meget charme i sådan et lille menneske. Vores fantastiske tjener var selv fra Agentina. De bløde d’er, verdens lækreste dialekt tilsat et stort smil fik hele menukortet til at lyde som en kærlighedserklæring.

Selvom han nok kunne have solgt sand i sahara, gik vi med på det han fik til at lyde som den bedste ide: masser af cocktails og tasting menuen. Det var så godt jeg glemte at tage billeder. Jeg må øve mig i det.

Jeg kunne remse det hele op, men det tænker jeg ikke kan give den retfærdighed. Ta’ hellere selv ind og prøv. Vi sad udenfor hele aftenen og nød aftenvarmen, lyden af byen, de lækre cocktails og de perfekt komponerede små retter. Cervichen er dog noget jeg stadig drømmer om. Fuldstændig perfekt afstemt! Vi kiggede på hinanden med overraskelse i blikket da vi havde smagt det, fordi det var så vild en smagsoplevelse. Vores søde tjener kom grinene hen da vi var færdige og sagde at det var dejligt at se at vi kunne lide maden. Jeg er med på jeg er udtryksfuld, men glemmer selvfølelig en gang mellem hvordan det ser ud for andre 🙂

Jeg har stadig svært ved at få armene ned.

Dette indlæg er hverken sponsoreret, købt, bestukket eller på andre måder betalt for. Det kommer udelukkende fordi det var en skøn oplevelse!