Vegansk Pavlova - Klimadysten

Trøffelkugler

 Red resterne – trøffelkugler

Klimadysten uge 3

Så skal resterne redes og det kan man jo gøre på mange måder. Enten kan du bruge dine egne rester, eller du kan bruge nogle andres. Begge dele er vældig bæredygtigt. Jeg har næsten altid kagerester i fryseren fra bunde osv, men hvis ikke jeg har og jeg får en ustyrlig lyst til trøffelkugler bruger jeg To Good to Go som er en app hvor bagerier og andre dejlige steder kan komme af med deres rester ved lukketid. Det er simpelthen SÅ smart og man får vanvittigt meget for ingen penge. OG man undgår madspild. I København har Folkekirkens Nødhjælp to butikker som hedder Wefood, her kan du også købe mad som er tæt på udløbsdato.

Jeg har skrevet en ca opskrift, for den her form for kage kan jo laves med alverdens restkager, bare du undgår flødeskum 🙂 

  • 1 brownie
  • 1 cookie
  • 2 muffins
  • 1/2 nøddemarzarin
  • 2 spsk kakao
  • 3 spsk af den syltetøj du har i køleskabet
  1. Kom det hele i en foodprocessor og blend til massen er ensartet. Hvis du har en chokoladerest kan du smelte den og blende sammen med
  2. Stil massen på køl i min 1 time
  3. Tag massen ud og rul til små kugler
  4. Her kan du jo lave dem færdige efter temperament. Jeg kan godt lide at rulle dem i chokolade og nødder hvis det skal være luksus. Men krymmel er også fint hvis det skal gå hurtigt. 
  5. Opbevar dem på køl til de skal spises. Der kan de sagtens stå 5 dages tid. MUMS

God fornøjelse!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegansk Pavlova - Klimadysten