Ærlighed i tasterne

Kan reklame være ægte

Okay, du siger at du vil være ægte, hvad handler det her reklame så om Jasmin?

Jo, det skal jeg såmænd sige dig. Det her bloggeri har fanget mig og jeg kunne godt ønske mig, at det kunne være en del af det jeg lever af. Både fordi jeg synes det er mega sjovt og fordi jeg kan lave tusind gange federe indhold når jeg har tid til at fordybe mig i det. Tiden til det kan jeg kun få, hvis jeg også laver indlæg som er betalte og altså sponsorerede.

Jeg ved at nogle scroller videre når der står REKLAME, og vær´så god, det står dig helt frit for. Personligt har jeg intet imod når mine yndlingsbloggere reklamerer, fordi jeg ved at hvis ikke de gjorde det, ville de ikke kunne leve af det og derfor ikke skabe fedt indhold som jeg kan lide at læse. Det er altså en måde at støtte dine favoritbloggere når du også klikker på det sponsorerede indhold.

Der hvor jeg synes det skurer er når der bliver reklameret for noget som ikke er i overensstemmelse med personen, eller når cremen hver anden dag er ny og “den allerbedste, totalt musthave!”, for så virker det fake på mig.

Nu er jeg jo totalt ny i det, så jeg ved også at det ikke er altid man helt selv kan vælge det samarbejde man allerhelst vil. Men jeg forsøger alligevel. De samarbejder jeg har pt er kun nogle jeg kan stå inde for og enten noget jeg brugte i forvejen eller kan se mig selv i. Det vil jeg bestræbe mig at fortsætte med. Ellers tror jeg simpelthen ikke at det giver mening for mig.

Jeg håber meget du vil læse med selvom der står REKLAME i toppen. Jeg vil jo altid være i det jeg skriver og jeg vil som sagt ikke skrive om noget jeg ikke kan se mig selv i. Det kan selvfølgelig virke lidt som en rød klud, men det er fordi reglerne på området er så sindsygt håbløse. Det skal jo nærmest stå uanset hvad man skriver hvis man er inviteret til noget eller fået en gave.  Jeg gør mig umage for ikke at bryde nogle regler OG forstå de regler der er, men det er søreme en jungle.

Hvornår står du af på reklame fra influencers?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ærlighed i tasterne