Det der ikke måtte ske

Så kan det vist ikke holdes hemmeligt længere

Så kan det vist ikke holdes hemmeligt længere!

Endelig kom dagen hvor jeg må sige “Jeg skal være med i Dansk Melodi Grand Prix!” Og jeg glæder mig! Hold da op det har været længe undervejs 🙂 Nogle af jer havde gættet det. Der har da også været en del skriverier, men altså, nu er det offentligt 🙂

Jeg læste et sted at der var nogen som synes det var underligt at bagedamen skulle til at synge. Lad mig lige slå fast med syvtomme søm – JEG ER SANGER! Det er mit job og det har det været siden 2014. En gang i mellem har jeg undervist lidt i musik og sang, men det er altså mit erhverv. OG jeg elsker det! Bagningen var den lille hobby som tilfældigvis havnede på mange af jeres fjernsyn 🙂

Nu kommer jeg så til at stå der igen. Denne gang med min største passion. Jeg glæder mig simpelthen så utroligt meget. Dog er der også andre nerver på, for hvad nu hvis i bedre kan lide mine kager 😀 Jeg elsker selvfølgelig musik uanset, men der er lisom mere på spil. Det her er jo mit hjerteblod. Jeg elsker sangen jeg stiller op med. Den er skrevet af helt utroligt dygtige Lise Cable og Clara Sofie og produceret af Fredrik Sonefors. Det er et vildt stærkt hold.

For mig var det vigtigt at jeg kunne relatere til sangen. Min største conection med sangen er helt klart energien. Der er knald på fra start til slut. Den er forførende og sjov, legende og kæk! Jeg synes virkelig jeg har gjort det til min og jeg glæder mig til at i skal følge med! Sang nr.2 – Kiss like this! Du kan høre den her:

https://sonymusic.lnk.to/DMGP2019

 

Kæmpe krammer🎉🎉🎉

1 kommentar

  • Juhuuuu hvor vi glæder os herhjemme. Min datter vil ikke høre din sang, da hun synes det skal være en overraskelse… men jeg har smuglyttet… og danset. Wow den er god.
    Hilsner
    Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der ikke måtte ske