Slut med vinterlæber

Når frygten forsvinder

Når frygten forsvinder…

For nogle måneder siden skrev jeg om frygten for det hvide papir.http://jasmingabay.dk/2018/08/05/81/

I forbindelse med sangskrivning har jeg nemlig været hunderæd for at gi slip. Hver gang ideer kommer, bliver jeg bange for dem og går i sort. Jeg har været super god til at smadre min egen kreative proces. Ikke det bedste i verden at være god til.

Det sidste halve år har jeg forsøgt at lukke op. Det går fremad. I fredags havde jeg en fuldstændig fantastisk session. Jeg bliver bedre og bedre til ikke at bedømme det som kommer og synge og skrive det som lige falder mig ind.

De fleste sangskrivere jeg kender siger at det er en muskel som bare skal trænes. “bare” siger de, det er jo let nok, når man ryster kæmpe hit ud af ærmerne. Når man ikke har et lige så imponerende bagkatalog, kan det være lidt sværere. Selvom min frygt ofte kommer flygtigt forbi inden en session, øver jeg mig i at lægge den væk. Jeg forsøger ikke at få max præstationsangst, selvom jeg er i session med nogle af de allerbedste. Jeg suger til mig. For er der nogen jeg kan lære af er det jo virkelig dem. 

Hvad kommer der så når frygten forsvinder? For mig kommer der flow. Jeg får meget lettere ved at komme med ideer. Det er jo langt fra alle ideer der dukker som er geniale, men hvis ikke man tillader sig selv at komme i flow, kommer der jo aldrig noget genialt.

Jeg arbejder stadig væsentligt langsommere end de dygtige mennesker jeg arbejder sammen med. Så skal man lige kigge sin utålmodighed dybt i øjnene og fortælle den at det er heeeeeeelt okay.

Jeg øver stadig 🙂 Men det stopper jeg forhåbentlig aldrig med.

Jeg glæder mig så latterligt meget til at dele det med jer!

Go mandag 🙂

1 kommentar

  • At øve sig er faktisk skidehyggeligt, hvis man har roen og ønsket om at hygge sig i processen 🙂 Jeg ser også blogging som en måde at hyggeøve mine skrive/formulerings- og fortællerevne på fx 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med vinterlæber