Er det sundt?

Fødselsdag

     Igår holdte vi fødselsdag for Jonathan.

Jeg havde ham som bekendt ikke hjemme d. 1. januar på selve dagen.

Det må være et skilsmisse barns (hvad hedder det egentlig når forældrene ikke var gift?) lod i livet at forældrene så overkompensere når det er deres tur til noget. Det forsøger jeg generelt at lade være med, men lige når det gælder fødselsdage gør jeg det nu nok. Det er bare  fordi jeg elsker fødselsdage 🙂 Altså ELSKER fødselsdage! Derfor er mine krav til dagen også tårnhøje. Både til min egen og min søns.

Der var bagt boller, kringler og masser af kager og så havde Jonathan fået lov til at købe lakridspiber. Det må være den ting han havde glædet sig mest til. På trods af hvad man måske skulle tro, havde jeg indtil Bagedysten kørt en ret streng nul sukkerpolitik. Den blev selvfølgelig sprængt til atomer gennem bageforløbet.  Nu tror jeg den er et helt fint sted lige i midten.

Lakridspiberne er i særlig høj kurs fordi Ramasjang Mysteriet er det eneste vi ser herhjemme for tiden. Et afsnit hver dag inden aftensmad – Hvad blev der er børnetime?! Men der får de små detektiver jo lakridspiber, så naturligvis var det sådan nogle som skulle på bordet den dag. Han elskede det og havde nok spist dem allesammen, hvis han var sluppet afsted med det.

Han blev begavet som børn på 3 bliver det og blev fejret af de skønneste mennesker. Både venner og familie var inviteret til gildet. En gang i mellem kan jeg dog komme til at fortryde at jeg har købt så mange instrumenter til ham. Hele kassen blev hevet ud og alle som kunne lokkes, skulle være med i bandet. Mine dybtfølte undskyldninger til andre i bygningen 🙂

 

Jeg ville egentlig ha´købt det pæne engangsservice fra Meri Meri og pustet balloner op med helium, men tiden løb fra mig og januarkontoen var heller ikke begejstret. Tiden løb fra mig i bogstavligste forstand. Opdagede kl 12.45 at gæsterne var inviteret til kl 13 og ikke kl 14 som jeg havde fået bildt mig selv ind. Det er virkelig utroligt hvad man kan nå på et kvarter 🙂

Omend det startede lidt hektisk pga tidsforvirringem, blev det en dejlig dag. Jonathan nød det i fulde drag og gik lige i bræderne da gæsterne var gået.  Bum så havde man pludselig en 3- årig🙈 Hvordan skete det lige?!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det sundt?