Jule Madeleines

Nytårsplaner?

Nytårsplaner? Det kan virkelig dele vandene. Kæmpe fest, stor middag, hjemme under dynen. Festen der sjældent bliver så fed som den er sat op til. Årets sidste fest!

Jeg er jo en håbløs sucker for glimmer, glitter og ekstra! Alene af den grund kan jeg ikke afskrive denne hypede aften. Festen hvor ingen skæver til dig for at være dækket i glimmer fra top til tå – det er min fest 🙂

Nu skete der bare det for tre år siden, at jeg stod op af sengen d. 31. med veer. Jeps, I kid you not. Lækker dag at vælge at komme til verden på. Til hans forsvar skal det siges at han trak den helt til d.1. GREAT! Derfor har min nytårsaften set lidt anderledes ud de sidste par år.

I år er jeg igen i en ny situation. Jonathan er nemlig hos sin far. Det betyder at jeg må undvære min basse både til nytår og på hans fødselsdag. Av. Det skal jeg nok lige lære.

Når jeg synes situationer virker uoverskuelige planlægger jeg mig ud af det. Men hvordan kan det her dele helvede blive godt? Det kan det ikke lige umiddelbart, MEN man kan sørge for at nyde den tid man har sammen og øve sig i at nyde den tid man har selv.

SÅ det tunge skyts er blevet trukket frem. Jeg er så heldig at to af de dejligste mennesker også ledte efter planer og inspireret af Cana B’s fantastiske aften sidste år, tænkte jeg at Trio måtte være det bedste bud. Stedet har nok opbrugt sin nytårs-love kvote:) Men det er stadig byens bedste udsigt, fantastisk mad og endnu bedre selskab.

Det kan kun blive godt!

Hvad skal du?

1 kommentar

  • Hansi

    Ja det er en svær og unaturlig tilstand, ikke at være sammen med sine børn. I starten boede mine 3 piger 100 meter væk, det var Ok, for de kom og gik. Senere flyttede de 200 km væk, og det er hårdt at blive koblet af, for jeg gik glip af mange små detaljer I deres liv. Nu er næste fase I gang, hvor de bliver uafhængige og har deres eget liv. Der skal jeg overveje, hvad jeg så skal til 😂. Mht nytår, skiftes vi til, at de kommer her, enten til jul eller nytår, og i år er de her til jul. Nordborg er nok heller ikke det mest spændende sted at være til nytår, for et par teen agere. Så nytår er ikke planlagt endnu. Men jeg regner med at holde det den 31-12

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jule Madeleines