Et bump på vejen

Det du ikke så på tv

Det du ikke så på tv…?

Først tusind tak for jeres utroligt søde beskeder!

Nogle af de opmærksomme har spurgt mig hvad der var galt med mit ansigt i semifinale afsnittet. Et par medier har opsnuset det, men jeg vil gerne selv fortælle jer det. Det var såmænd et kæmpe sår, som vores søde makeupartist måtte forsøge at dække. 

Inden Semifinalen havde vi en lille pause i optagelserne. Den pause brugte jeg i et meget mørkt rum. 

Dagen efter afsnit 7 faldt jeg på min cykel. Jeg tog af med hovedet – uden hjelm. Køb nu den hjelm altså! Ønsker mig virkelig sådan en fold-ud en. 

Nå men altså jeg faldt, slog mit hovede grumt og reddede mig en ret voldsom hjernerystelse. I næsten 1,5 uge lå jeg i et mørkt rum uden at kunne røre mig. Vi talte om hvorvidt jeg skulle skrives ud eller kunne fortsætte med programmet. Dagen inden optagelserne kom jeg til en hjernerystelses ekspert. Han gav grønt lys for at jeg kunne fortsætte og fortalte stik imod hvad alle andre siger, at forskningen viser at man skal presse sig selv mere end man hidtil har troet, for at komme sig bedst muligt. Det er selvfølgelig afhængigt af skaden, så gå altid til en ekspert! (Ikke google. En rigtig ekspert. I hjerner)

Det betød at jeg rejste mig fra sengen og tog direkte på optagelse.  Det betød også at jeg ikke havde øvet kager, skrevet opskrifter eller havde den fjerneste ide om hvordan mine kager skulle se ud. Jeg pakkede en masse og så måtte jeg se på det undervejs🙈 Godt man kan klare pressede situationer😂

Jeg var dog virkelig spændt på at se det her program, jeg kan nemlig ingenting huske. Det eneste jeg husker er at jeg var fuldstændig off på dag 1.  Da vi så det igår   grinte flere af dem jeg så det med “du ser jo fuld ud”. Det var jeg jo næsten også, fik i hvert tilfælde nogle meget stærke piller. 

DR gav mig en seng, som jeg ku ligge i hver gang der ikke var optagelser. De var i det hele taget rigtig søde. De var meget opmærksomme på at alt skulle være OK med lægen og samtidig helt tydelige omkring at jeg skulle kunne klare præcis det samme som de andre. Der var altså ikke noget som blev ændret for mig. Det skulle der bestemt heller ikke. Det havde jo ikke været fair i en konkurence. Men da jeg så hvad den hemmelige var, fik jeg virkelig sved på panden – det var koncentration på højt plan som skulle til der. 

Jeg tror det er derfor der kom endnu en lille tåre. Mit mål har hele tiden været finalen. Jeg ville bare skide gerne med i finalen. Det kom jeg sgu! Og der har virkelig været bump på vejen. Bogstaveligt talt. 

Tusind tak for alle jeres ord og likes! Det er ren kærlighed! 

Tak! 

PS. Jeg har i dag ingen mén udover et ar på næsen.

 

1 kommentar

  • Hansi

    Hold da helt fast, du har ben i næsen. Bogstaveligt talt. Pas nu godt på dig selv. Og tillykke med endnu en sejr 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et bump på vejen