Fraisier

Et bump på vejen

Et bump på vejen er hvad jeg er løbet ind i med min første udgivelse.

Da vi gik ind i 2018 var jeg overbevist om at det blev året hvor jeg skulle lave mit første album. Album  – siger du – det er der ikke nogen som gør mere, alle udgiver singler! Ja ja, men det var altså planen.

Så gik året igang. Det viste tænder i form af brudet med min søns far som var benhårdt, men det kastede også lige en omgang Bagedyst af sig. Det ligger jo simpelthen ikke til mig at sige nej til nye muligheder, så jeg hoppede på peberkagetoget. Det viste sig at køre noget længere end jeg havde regnet med (slap af, ingen spoilers).

Det betød at jeg kun havde 1,5 single da vi nåede sommerferien og det var i råskitseform. Vi arbejdede benhårdt på den ene single i sensommeren og jeg var 100 på at den skulle have været udgivet i oktober. Den ville bare ikke lade sig skynde på og jeg tænkte derfor at det andet nummer måske var et man kunne rushe.

For 2 uger siden gik vi så bananas på det andet nummer. Der blev virkelig arbejdet i hårdt. Hvis ikke man kender musikbranchen og ved hvordan man udgiver, tænker man måske at det ikke kan være så svært at lave en sang: syng, spil, optag, udgiv. Sådan er det desværre ikke. Tjenester som Spotify skal eksempelvis have et færdigt nummer en måned inden for at ville komme det på lister som New Music Friday og alt det der man gerne vil. Vi gik efter at de så kunne få 14 dage. Så ville man ikke komme på lister, men få en næsten sikker udgivelsesdato.

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg gerne ville slippe noget mens folk stadig googler mit navn i forbindelse med Bagedysten. Jeg er ikke signet nogle steder, det vil sige at jeg gør alting selv og med mennesker som virkelig tror på mig som artist. Det er mega fedt, men det er også møg hårdt.

Jeg har sunget fra før jeg kunne tale, men det at skulle udgive i sig eget navn, ikke som korsanger, ikke som en del af et show, ikke på en andens nummer, på en andens demo – det er sgu skræmmende! For hvad er min lyd. Hvad er mig. Altså det inderste. Jeg kunne lave  et album med 10 forskellige genrer jeg synes er fede, men det må man ikke siger de. Find DIN lyd. Og den skal helst være lidt quirky som de siger – altså underlig. Det er min stemme bare ikke. Den er ikke quirky, for jeg har brugt et helt liv på at få den til at lyde flot. Til at kunne ting. Til at have volumen og vide. Jeg sang med på Whitney og Mariah! Der er sgu ingen som har sagt til dem at de skulle lyde quirky!

Sikke en smøre. Bottom line er at der ikke er et nummer klart. Jeg kommer ikke til at udgive som jeg gerne ville imens der bliver vist Bagedyst. Det ærger mig. Jeg slår lidt mig selv i hovedet for ikke at have arbejdet hårdt nok, længe nok, bedre nok. Det vil jeg forsøge at lade vær’ med. For jeg ved hvor umenneskeligt stærkt jeg har løbet. Nogle gange er det bare ikke nok.

Jeg ved det er på vej, jeg ved bare ikke hvornår det er færdigt, for det er desværre en proces som ikke kan skyndes på. Jeg håber I vil følge med på rejsen og jeg håber I vil lytte når det kommer. For det gør det!

6 kommentarer

  • Hansi

    Der er noget jeg gerne vil spørge om mht et liv med musik. Du behøver ikke offentliggøre kommentaren, hvis du mener den ikke er relevant her. Jeg håber dog du har tid til at svare. Jeg er 52 år, har været ingeniør I mange år, kan li folkemusik, og kan spille lidt banjo og synge. Nu tænker jeg en del over hvad jeg vil lave resten af livet, og jeg kommer altid frem til noget med at spille og synge. Ikke som en kendt person, bare spille for at skabe glæde og samvær. Jeg ved ikke om det er tosset Men, jeg ved jeg vil fortryde hvis jeg ikke gør noget for at følge mit hjerte. Du laver jo Musik, blandt så meget andet. Hvordan føler du det som livsstil ? Er det mere hårdt arbejde, end sjovt ? For mit vedkommende er det lige meget om det giver en stor indkomst, det er mere glæde ved at se mennesker ha det sjovt mens musikken spiller. Så det er noget i retning af spillemænd, jeg har som mål. Måske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jasmin Gabay

      Hej Hansi, hvis du er stå priviligeret at du ikke skal tænke på det økonomiske aspekt skal du da bare i gang. Det er mega hårdt at leve som usikker, men oftest fordi man er nødt til at tage jobs som man ikke altid brænder for, for at få det til at løbe rundt. Det er hårdt fordi arbejdstiderne er modsat alle andre og det er hårdt fordi man knokler som vi gør. Omvendt ville jeg ikke bytte med noget – måske lige ikke at skulle tænke på økonomi 🙂 Men jeg komme aldrig til at kunne lægge musikken væk. Den respons man får er fantastisk, den glæde man bringer andre og den energi man får. Det er ikke til at finde andre steder 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hansi

      Tak for opmuntrende svar 😊. Jeg er nu ikke så rig, at jeg helt kan se bort fra indkomst, men på sigt bliver indkomst mindre vigtigt end at opnå det man vil i livet, og man skal gøre det mens man kan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Torben Pihl

    Uanset hvad du siger, så har du den store stemme der skal til for at skille dig ud fra mængden.
    Om det skal være disco, pop, rock eller jazz, skal jo nok være det du selv brænder mest for. Du kan alle genrer. Og du ved, at jeg ved hvad jeg snakker om.
    Uanset hvad, glæder jeg mig meget til at høre hvad du kommer med. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hansi

    Ting tager tid, og gode ting tager god tid. Jeg tror vi alle venter med glæde. Et brud med en partner er sgu aldrig sjovt, det skal også ha tid at hele. Tå dig tid, toget kører ikke uden dig, for du er stjernen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Niclas

    Du er så sej, har så mange talenter og synger fantastisk, Jasmin <3. Du er muligvis ikke quirky, men du har nærvær, nerve og noget på hjertet, det er langt vigtigere både som menneske og musiker <3. Du er helt perfekt, præcis som du er <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fraisier