Æblekage

Castingkagen

Castingkagen som tog kegler hos dommerne!

I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften på den fine lille sag jeg imponerede dommerne med i 6. omgang af Den Store Bagedyst.

Jeg havde ikke ændret vildt meget, men smagen var alligevel en her del bedre. Derudover var det virkelig vigtigt for mig at ramme gode farver, det havde jeg ikke været så heldig med i første omgang.

VANILJEBUNDE

  • 1 stang vanilje
  • 65 g sukker
  • 100 g æggeblomme
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 200 g æggehvide
  • 100 g mandler
  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille kniv.
  2. Rist nødderne og lad dem køle af
  3. Mas vaniljekornene sammen med en anelse sukker med kniven, så kornene skilles ad.
  4. Pisk æggeblommer, vaniljesukker og sukker til en tyk æggesnaps.
  5. Bland mel og bagepulver og sigt det ned i ”snapsen”.
  6. Hak de afkølede nødder og vend dem i.
  7. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen – stop når den er ensartet.
  8. Smør dejen ud på et stykker bagepapir. Bag bunden ved 190 grader til den er let gylden og giver efter ved tryk.
  9. Afkøl bunden og udstik 3 bunde med en lagkagering med en diameter på 14 centimeter.

MOUSSE

  • 3½ blade husblas
  • 1 stang vanilje
  • 150 g solbær
  • 30 g flormelis
  • 3½ dl piskefløde
  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene ud i lidt af flormelis med en kniv, så kornene skilles ad.
  3. Opvarm bær/frugt, vaniljesukker og flormelis i en lille gryde. Det skal ikke koge. Vrid husblassen fri for vand, kom den direkte op i gryden og rør godt.
  4. Pisk fløden til en let skum i en anden skål.
  5. Kom en tredjedel af flødeskummet op i solbærblandingen og pisk hurtigt. Kom nu frugtblandingen over i skålen med det resterende flødeskum og vend forsigtigt det hele sammen til en ensartet mousse.

SYLTETØJ

  • 200 g blandede bær
  • 1 dl sukker
  1. Kog bær og sukker op til det tykner
  2. Afkøl

PYNT

  1. 500 g marcipan indfarves i forskellige nuancer
  2. De udrulles mellem to stykker bagepapir eller i en opsprættet plastikpose
  3. Udstik med en udstikker på 3 cm i diameter
  4. Kog isomalt op til det smelter og indfarv det med pastafarve som matcher din marcipan
  5. I udsendelsen hældte jeg det ud for derefter at udstikke, men var vist ramt af hedeslag for det letteste er klart at smøre en udstikkerform i metal med lidt olie for derefter at hælde den varme isomalt i. Det er 100% lettest 🙂

SAMLING

  1. Læg en lagkagebund i en kagering 14 cm foret med kageplast
  2. Kom skiftevis bund, syltetøj og mousse i formen, afslut med en bund
  3. Lad den sætte sig på køl i min 1,5 time, gerne natten over
  4. Pynt med dine udstukne stykker marcipan – de mørke i bunden og graduer lysere opefter.

3 kommentarer

  • First of all I want to say terrific blog! I had a quick question in which I’d like to ask if you don’t mind.
    I was curious to find out how you center yourself and clear your head prior to writing.

    I’ve had a tough time clearing my mind in getting my ideas out
    there. I truly do enjoy writing but it just seems like the first 10 to 15 minutes are usually wasted just trying to figure out how to begin. Any recommendations
    or tips? Appreciate it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er virkelig flot, godt arbejde..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hansi

    Tillykke med endnu en sejr. Undskyld, kommentaren er helt malplaceret under en castingkage, men bare kommentaren er go, så passer den jo til kagen 🙂 . Hvor så du godt og hot ud i dag, i den hvide top. Smørret smeltede hvis i alle butterdejene 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æblekage