Grapekage

Flere af jer har efterspurgt min grapekage fra i lørdags, så her kommer den:
Du skal bruge
- 3,75 dl sukker
- 225 g smør
- 4½ æg
- 4 dl hvedemel
- 2 dl mandelmel
- 1 knivspids salt
- 3 tsk. bagepulver
- 1½ dl grapesaft og skal af 2 grapefrugt
- Pisk stuetempereret smør med sukker
- Tilsæt æg og pisk til luftigt.
- Vend de tørre ingredienser i sammen med grapesaft og -skal
- Smør en ønsket form med smør, drys med lidt mel og stil den nederst i ovnen ved 180 grader og bag den i ca. 1 time.
- Prik med en strikkepind og se om der hænger dej ved – hvis den er ren er kagen færdig
- Lad kagen køle helt af før du tager den ud af formen. Kom den evt. på køl. Det gælder selvfølgelig kun hvis du har en pæn form med mønster som skal holde. Har du bagt den i en almindelig springform er den altså brand god når den er lun.
- Pynt med hybenrose glasur, blomster og hybenrosesukker
Velbekomme 🙂
Ingen kommentarer endnu