Barbecuenødder

Noget om Pride

COPENHAGEN PRIDE er ugen hvor vi fejrer diversitet, hylder minoriteter og smækker det hele sammen i en stor fest.

I morgen kan vi som land have lov til at have den fest. Den er ligefrem blevet udskældt for at være blevet for mainstream og kommerciel. Jeg forstår bevæggrunden – hvor er vi henne hvis man bare kan poste penge i en fest/sag, få en masse god PR og derfor ikke behøver at være et ordenligt firma resten af året, også kaldet pinkwashing. Det duer selvfølgelig ikke og hvor er det godt der er nogen som pointerer det. MEN hvor er det også fantastisk at denne dag er blevet mainstream!

I 9 lande er der dødsstraf for homoseksualitet. I mere end hvert 3. land i verdener er det ulovligt og strafbart at være homoseksuel. Hvert 3. land! WFT! Så vover jeg skindet og siger at det må være en sejr at mangfoldighed er noget vi kan fejre i vores land.

Jeg er med på at det ikke er alle som deltager i festlighederne der har et politisk udgangspunkt. Men er det så galt? De er jo med og bakker op. Alle ved unægteligt hvad vi fejrer. Er det så så slemt at det ikke er alle som er en del af miljøet eller det politiske arbejde. Det er da fantastisk hvis der bliver hvervet nogle, men uanset, er alle deltagerne med til at gøre det folkeligt og anerkendt.

Vi mangler stadig den rigtige retorik på mange punkter, MEN vi bevæger os hele tiden. Vi må anerkende fremskridtet. Sidste år blev det at være transkønnet stadig betragtet som en psykisk lidelse, men er nu blevet fjernet af sygdomslisten. På nogle hospitaler har man ændret betegnelsen “kønskorrigerende” operationer til “kønsbekræftende”.  Det er inkluderende og anerkendende!

Priden har i år også lagt vægt på minoriteter i minoriteter. Vi taler om hvordan mænd altid er de mest priviligerede, men en homoseksuel muslimsk mand møder stadig flere forhindringer end en homoseksuel vestlig kvinde. 

Denne uge er talerør for folk som ikke til dagligt bliver hørt. Hvis du færdes på Rådhuspladsen ugen igennem er der talks, debatter, oplæg og spændende foredrag. “Du skal jo nærmest springe ud som hetro” var der en veninde som sagde til mig på Rådhuspladsen! Det er så sjældent og værdifuldt for mennesker, der ellers altid er I undertal! Det må vi værne om og fortsat arbejde for! Uanset om du bare nyder din øl og grandprix hits (og ja, nu er jeg både diskriminerende og normativ) eller om du deltager politisk.

Det handler om alle menneskers vilkår. Det er også din fest. 

Det at skrive det her indlæg giver mig lidt sved på panden. Jeg kan ikke lade vær’ med at tænke på om jeg får hug for det. For det er en knivsæg at balancere på. Folk kæmper for retten til deres eksistens. Det er vigtigt. Men jeg håber du vil læse og forstå mit udgangspunkt i stedet for at diskutere mit ordvalg. Jeg har ikke til intention at støde nogen. Da jeg diskuterede det med en den anden dag kom vi frem til at der er så mange retninger i det her. Alle ønsker vi bedre vilkår for mennesker og større lighed, men vi arbejder forskelligt. Det er lidt en veganer vs vegetar problematik. Eller måske nærmere folk som spiser nedfaldsfrugt vs fleksitarer 🙂

Hvorfor er det så vigtigt for mig? Jeg er selv alternativt pigmenteret (igen – en joke), jeg bliver altid spurgt hvor jeg er fra. Sådan rigtigt altså. Jeg får at vide at jeg taler flot dansk – Abdel jeg føler med dig. Virkeligheden er at jeg er fra Danmark. Jeg har ophav fra en masse steder, men jeg har ikke andre kulturer. Jeg skal ofte retfærdiggøre min danskhed.  Jeg har aldrig ret til bare at være mig.

Så er der det med kroppen og vores seksuele preferencer. Jeg elsker mennesker! Alle mennesker. Jeg vil ikke puttes ned i en kasse. Jeg har været sammen med mænd og kvinder, men jeg synes ikke jeg passer ned i en særlig kasse og JEG har intet behov for at definere hvad jeg er til. Jeg tænder på energi. Nogle gange har den ét køn nogle gange et andet. Min præference er oftets mænd, men det betyder ikke at jeg ikke kan forelske mig i en kvinde. Det handler for mig om mennesket. Det er min ret og jeg vil have lov til at være. Bare være uden at skulle kæmpe og definere.

Jeg er brun, og jeg kan godt lide skønne mennesker. 

Endeligt håber jeg at mit barn kan få lov til at vokse op uden at skulle kæmpe for sin ret til at eksistere. Have lov til at leve og være glad, uden at behøve at tænke på om han har den forkerte farve eller forkerte præferencer.

Copenhagen Pride fejrer vores alle sammens ret til at være lige præcis de mennesker vi er. Uden kasser, uden fordomme, uden had. Priden tilbyder spejling og en sjælden følelse af normalhed for dem, der resten af året lever udenfor normerne. Priden giver styrke!

Alt er love herfra

2 kommentarer

  • Karen Sangvin

    Du skal bestemt ikke have hug for dette – tværtimod skal du have al respekt for at sætte det i tale; de homopolitiske emner vedrører netop os alle sammen og må ikke bare ende som en diskussion homoerne imellem. Tak for et rigtig fint indlæg 🙏🏻😻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Skønt og dejligt indlæg Jasmin ❤️ jeg er fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barbecuenødder